Kurdisk venstrefløjsparti stopper tyrkiske islamisters magtbrynde

Den kurdisk baserede venstrefløjssamling HDP kom ikke kun over spærregrænsen, men satte samtidig en stopper for den tyrkiske præsident Erdogans drøm om enevældig magt ved søndagen tyrkiske valg.

Det kurdisk baserede parti HDP – en forkortelse for Halkların Demokratik Partisi, Folkenes Demokratiske Parti – opnåede søndag den 7. juni 13,1 procent af stemmerne ved det tyrkiske parlamentsvalg – og brød derved den tyrkiske spærregrænse på 10 procent.
HDP har opnået 80 pladser ud af 550 i parlamentet.
HDP har især appelleret til den sekulære østlige og kurdiske del af Tyrkiet, til den tyrkiske venstrefløj og til den middelklasse, som er blevet hårdt ramt af finanskrisen.
Blandt kurderne og tyrkerne i Danmark blev HDP det næststørste parti med 36 procent af stemmerne eller 3.468 stemmer.

Multikulti-parti
HDP blev dannet i 2012 af en række sociale bevægelser og mindre politiske partier med det bevidste formål at komme over den høje tyrkiske spærregrænse.
Inspirationen er blandt andet hentet hos det græske Syriza, spanske Podemos og tyske Die Linke.
De fleste af politikere fra HDP er sekulære venstreorienterede kurdere. Men  kandidatlisten inkluderer både troende muslimer og socialister.
Der er også kandidater, der er alawier, armeniere, assyrere, aserbajdsjanere, tjerkessere og romanier.
Der er desuden LGBT-aktivister og kandidater fra den lille etniske gruppe laz-folket, som lever i den nordøstlige del af Tyrkiet.
Af de 550 kandidater var 268 kvinder.
Antikapitalistisk parti
HDP er et erklæret antinationalistisk og antikapitalistisk parti, som arbejder imod diskrimination af racer, køn, religion og LGBT-personer og for minoritetsrettigheder.
Ved interne valg skal mindst 50 procent af de valgte være kvinder og 10 procent skal komme fra LGBT-miljøet.
I spidsen for partiet står formanden Selahattin Demirtaş og forkvinden Figen Yüksekdağ Şenoğlu.
HDP har en markant miljøprofil og arbejder for brug af alternativ energi. Partiet er imod brugen af atomkraft. Tyrkiet er for nylig gået i gang med at opføre det første af to planlagte atomkraftværker ved middelhavskysten.
HDP var også meget aktiv i protesterne, da det islamiske regeringsparti, AKP, besluttede at nedlægge Gezi-parken i Istanbul for at bygge et butikscenter.
I den tyrkiske befolkning har HDP vundet stor anerkendelse ved at fungere som bindeled mellem regeringspartiet AKP og den fængslede kurdiske leder, Abdullah Öcalan i bestræbelserne på at nå frem til en fredsløsning med den væbnede kurdiske organisation PKK.
HDP kan dermed tage en del af æren for en våbenhvile, der kom i stand i marts 2013.
AKP's drøm brast
Med HDP's parlamentariske gennembrud er det lykkedes at stoppe regeringspartiet AKP´s drøm om ikke kun absolut, men også kvalificeret flertal i parlamentet.  
AKP havde håbet på en vælgeropbakning, der kunne give 3/5 af sæderne i parlamentet. Det ville give paritet magt til at ændre forfatningen og dermod forvandle præsidentposten fra en ceremoniel til en konstituel magtfuld stilling med Recep Tayyip Erdogan som frontfigur.
Nu skal AKP med knap 41 procent af stemmerne hente støtte hos det kemalistisk-sekulære Det Republikanske Folkeparti – CHP (Cumhuriyet Halk Partisi ) eller det stærkt højreorienterede Nationalistisk Handlingsparti – MHP (Milliyetçi Hareket Partisi) for overhovedet at danne regering.
CHP  fik opbakning fra 25 procent af vælgerne, mens 16 procent lagde stemmerne hos MHP, også kendt som De Grå Ulve. 
Ingen af partierne har udtrykt ønske om at indgå i regering med det religiøse AKP.
Af Jan Lars Nielsen
Modkraft 08.06. 2015
Danmarks progressive nettavis